
Bjarne Riis skal kigge langt efter en ny hovedsponsor til sit cykelmandskab, og mulighederne er størst i USA eller Sydeuropa.
Jeppe Lauritzen, der er direktør i konsulentvirksomheden Promovator, og ekspert i sponsoranliggender, råder Bjarne Riis til at kigge over Atlanten eller i det sydlige Europa for at finde en sponsor, der kan løfte opgaven med at hælde mange millioner i et cykelhold.
- Han skal kigge mod USA og Sydeuropa efter virksomheder, som har interesse i cykelsport, og som ikke har den samme historie med Bjarne Riis som danskere måske har, siger Jeppe Lauritzen.
- Sportslig succes spiller bestemt også ind, så han skal smede mens jernet er varmt og bare se at få holdt nogle møder. At han siger, at Team CSC vinder mere, når sporten er ren, er også et vigtigt budskab at få med, og dér skiller holdet sig jo ud fra andre.

1 kommentar:
Hello. This post is likeable, and your blog is very interesting, congratulations :-). I will add in my blogroll =). If possible gives a last there on my blog, it is about the Home Theater, I hope you enjoy. The address is http://home-theater-brasil.blogspot.com. A hug.
Send en kommentar